LaravelCPH meetup august 2022
Ephort deltog i Laravel CPH meetup i august. Her havde vi udlånt Jens Just Iversen til at holde et oplæg om MySQL read performance i et Laravel kontekst.
Af Kristian Just
Efter en lang corona pause blev det endelig tid til at få gang i meetups igen.
Ephort er medarrangør på LaravelCPH meetup'et, og til seneste meetup havde vi også udlånt Jens Just Iversen, som udøste af hans viden omkring optimering af MySQL read performance - selvfølgelig i et kontekst, som Laravel udviklere fandt relevant.
MySQL read performance
Første talk var omkring MySQL read performance i Laravel.
Her blev vi taget igennem, hvordan udviklingen af det populære 'LaraDating' side kunne starte godt, men ende med en degraderet performance på grund af den øgede datamængde.
Stykke for stykke blev en bestemt MySQL query dissekeret, og det blev forklaret hvilken påvirkning covering index, index pushdown samt de altoverskyggende disk writes på grund af manglende plads i memory buffer havde på hastigheden af query udførslen.
Vi blev taget omkring MySQL's EXPLAIN
-statement, STATUS outputtet samt hvilke variabler fra databasens performance schema, der kunne hjælpe.
Passwordless logins i Laravel
Næste talk var af Jess Stopa, der gennemgik hvordan man kunne implementere passwordless logins i sin Laravel applikation.
Laravel pakken anvendte et native JavaScript API, der promptede en funktion i browseren, WebAuthn, så man som bruger kunne vælge, om man ville authenticate med fingeraftryk, sin Android telefon eller en private key.
Jess Stopa gik videre og sikrede, at man også kunne oprette en ny bruger uden at angive et password. Processen var interessant, fordi den giver nogle nye problemstillinger, som man ikke har nødvendigvis har tænkt over før.
Mingle og afslutning
Intet Laravel meetup uden efterfølgende mingle. Laravel udviklerne var opsatte på at møde hinanden efterfølgende og snakke om nogle af de ting, der var sket i miljøet igennem de seneste 2 år, hvor der ikke havde været meget udgang grundet corona.
Om man kom for at høre talks, snakke med Laravel udviklere eller bare få en god burger og en sodavand, så var arrangementet helt sikkert tiden værd.
02. SEP 2022