upper right bubble
ephort logo
contact icon
lower left bubble

Ephort skal udvikle grøn platform til FEE

Vi er meget stolte over, at den internationale Miljø-NGO FEE har valgt Ephort til at udvikle deres nye platform: ”Eco-Schools” med en grøn agenda.

FEE står for: Foundation for Environmental Education.

Ephort skal kort sagt udvikle en platform til FEE med det formål, at FEE kan tildele deres grønne ”Green Flag” certifikat til skoler, som har gennemført FEE’s Eco-School program, og som lever op til kravene for certifikatet. Det kræver derfor, at platformen kan håndtere en masse data til vurdering af, om der leves op til Green Flag kravene.

Overordnet har FEE fem forskellige grønne uddannelsesprogrammer, som hjælper dem med at realisere deres grønne mission om at skabe en positiv forandring globalt - herunder deres Eco-Schools, som er et af de største globale bæredygtighedsprogrammer til bæredygtig uddannelse. Når Eco-Schools har fuldført programmet, bliver de tildelt det grønne certifikat ”Green Flag”.

Her fortæller vores udvikler Peter, som er på projektet:

“Det er et virkelig spændende projekt at sidde med, da platformen kommer til at have en stor impact blandt skoler verden over. Og rent teknisk, kræver det god faglighed, da platformen skal kunne håndtere op til 50.000 skoler, hvor hver skole kommer til at have forskellige brugere tilknyttet.”

Peter Brinck, senior udvikler hos Ephort

Hvis ikke du kender til FEE i forvejen, så kender du dem måske faktisk alligevel. Det er nemlig også FEE der uddeler de blå flag på strande, som er en miljømærkningsordning, som garanterer, at stranden arbejder for at sikre natur og miljø.

Hvem og hvor mange skal bruge platformen?

  • Eco-Schools er implementeret i 73 forskellige lande, hvilket stiller krav til, at platformen nemt kan benyttes uagtet hvilket land, brugeren kommer fra.
  • Op til 50.000 skoler skal benytte platformen, som stiller krav til skalering, fleksibilitet og datahåndtering.

For at skolerne kan modtage deres ”Green Flag” certifikat, skal de leve op til en del krav – disse krav skal skolerne bevise, at de lever op til gennem platformen. Det gøres fx gennem spørgeskemaer, som skolerne skal udfylde – hvor det bagvedliggende system automatisk skal kunne verificere, om der leves op til kravene og derefter tildele certifikatet.
Her tilføjer vores udvikler Peter, at det mest komplekse ved at udvikle løsningen er:

“At få styr på den relativt komplekse forretningslogik, der ligger til grund for FEE’s 7-step program, som er afgørende for, om en skole kan få tildelt deres Green Flag. Hele den bagvedliggende struktur skal være helt korrekt.”

Hvilke teknologier benyttes?

Platformen bygger vi i PHP-frameworket Laravel og Vue


For at sikre kvaliteten og vedligeholdelse af koden, har vi udarbejdet en række metrics, som vi skal overholde under udviklingen:

Med de fire metrics på plads, er FEE sikret en applikation der er af høj kvalitet, sikker og ikke mindst skalerbar. Vi står også for hosting - hvor det er meningen, at der skal bygges yderligere features løbende. Det er også det, der retfærdiggør, at vi har opsat ambitiøse metrics, da det er nemmere at bygge videre, når der er et solidt fundament.

Hvordan er processen?

Vi er i fuld gang med at udvikle platformen. Men før vi kunne det, har det krævet en meget detaljeret kravspecifikation – så vi er helt sikre på, at vi har forstået FEE’s krav helt rigtigt.

Løbende har vi møder med FEE, hvor vi præsenterer de forskellige udviklingsdelmål. Denne del er afgørende, da det giver FEE mulighed for hele tiden at være med i processen og hurtigt fortælle os, hvis noget skal ændres. Det sikrer, at vi ikke fortsætter med at udvikle på et forkert grundlag, som kun ville blive mere og mere tidskrævende at rette.
Vi bygger altså platformen step by step med FEE involveret under hele processen.

Samarbejdet med FEE går som smurt – og vi glæder os alle til den færdige udgave af platformen, så den kan komme ud og leve og gøre verden grønnere.

Se flere cases




Polygon
Rockwool Fonden
Salling Group
Service Now
Rockwool Fonden
Odense Kommune
Aarsleff
HumanTrust
NBS Nordic
molio
Mediehus Danmark
GekkoBrain
Tekniq
happydays
Loomis Pay
MT Højgaard
samaqua
byggefakta
fee

Få en uforpligtende snak

Mia Valentina Lauridsen

Mia Valentina Lauridsen

Kundeansvarlig

Du er velkommen til at ringe direkte på +45 21 90 71 75 eller skrive en mail på info@ephort.dk

Du kan også udfylde formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.