Behovet for webudvikling er støt stigende, og vi vil være den foretrukne leverandør af specialdesignede webløsninger i Danmark. Derfor leder vi efter dig, der er en erfaren webudvikler, som har lyst til at indgå i et stærkt team, og som har mod på at arbejde med spændende og ambitiøse kunder om deres fremtidige web-system.
Som udvikler hos Ephort, får du mulighed for at indgå i et team, hvor vi bruger meget energi og tid på at hjælpe og udfordre hinanden, så vores kunder får den løsning, der passer bedst til dem. Ephort er et udviklingsbureau, hvor vi hovedsageligt laver custom webudvikling, og arbejder med systemer fra idé-stadiet til færdigt projekt.
Vores kunder er en blanding af mindre startups, der har fået verdens bedste idé, etablerede virksomheder med ønsker om fortsat udvikling og store internationale koncerner, der vil have Danmarks bedste udviklere på deres systemer.
Du bliver en del af en virksomhed, der sætter relationen med vores kunder samt deres løsninger meget højt, men vi ved også, at vi bliver den bedste version af os selv, når vi trives på alle kanter af vores liv - både arbejdsmæssigt og i det private.
Vi arbejder primært i:
→ PHP, Laravel, Vue.js, relationelle databaser, Linux og lignende.
→ Det er et krav, at du har erfaring fra objektorienteret programmering og webudvikling, men om du besidder erfaring i de teknologier, vi anvender lige nu, er ikke vigtigt.
Hvert år tager vi til Laracon EU, som er en konference om frameworket Laravel. Desuden er vi engagerede i tech meetups, som både oplægsholdere, arrangører og deltagere. På kontoret skiftes vi til at holde udviklingsdage, som er en-dags hackathons, hvor vi løser forskellige udfordringer og lærer nye teknologier - og hinanden - bedre at kende.
For at være forrest på cyber security, har vi hver anden fredag Cyber Fredag™, som vi bruger på at træne vores hacker kompetencer og dykke ned i de mørke afkroge af authentication, dissassembly og hvad der ellers skal til, for at blive skarp på cyber sikkerhed
Vi dyrker det sociale i det omfang, vi hver især har temperament til. Der afholdes en række forskellige arrangementer, som spænder fra både Sommer- til Oktoberfester. Er du mere til at en god eftermiddagssnak på terrassen, understøtter vores sodavands- og ølkøleskab muligheden for at få stillet tørsten imens
Vi vil gerne sikre, at du har de bedste rammer på arbejdspladsen, og derfor tilbyder vi frokostordning samt gratis snacks og drikkevarer, så du ikke går sukkerkold i løbet af dagen 😉
Så ser vi meget frem til at modtage dit CV samt en kort ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du og Ephort passer godt sammen.
Bliver du under ansættelsesprocessen bedt om at dedikere tid til testudviklingsopgaver, vil du blive afregnet for din brugte tid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til vores direktør Rune Due Møller på +45 30 95 99 93 eller skrive til rune@ephort.dk. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøg